Titlen “Krydsfeltet” er inspireret af de gamle telefoncentralers omstillingsborde, hvor man ringede op til en omstillingsdame, der manuelt satte en ledning i mellem ens egen linje og den man ønskede at ringe til. Siden er telefondamerne erstattet af computere, som på en gang selv er et krydsfelt af transistorer og samtidig er koblet op i netværk med andre computere, som så igen skaber et  krydsfelt.

I denne sammenhæng har jeg valgt ordet “krydsfelt” som metafor for det moderne menneske set som et trafikknudepunkt af tanker, ideer, følelser, impulser, intentioner osv. Et menneske, der ikke så meget afgrænses ved hudens overflade, men mere ved de effekter det skaber og viderebringer fra andre, som en slags relæstation for noget vi kunne kalde “sociale kræfter”. Dette åbner mulighed for ideen om, at man kan have forskellig identitet i forskellige sammenhænge alt efter sammenhængens fokus og dens aktører.

•  “Så det du siger er, at vi alle sammen er flæskestegsrobotter med indbildte følelser ?”
• “Nej, jeg foreslår bare en forklaringsmodel, som kan strukturere identitetsforståelsen i en hyperflydende kultur. Følelserne er skam ægte nok, det er jo netop dem, jeg prøver at komme til undsætning med denne metafor.”